Det er hvidt herude
Tekst: St. St. Blicher, 1838
Melodi: Thomas Laub, 1914

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.

Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.

Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.

Hanen sig opsvinger
på en snemand, sine vinger
klaskende han sammenslår.
Krummer halsen stolt og galer -
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!

Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges,
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!


Mærkedage i februar foreningen dansk Kultur

Citat fra siden:

Kyndelmisse
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 2. februar.
Kyndelmisse - egentlig "Kandelabermesse", som er afskaffet i Danmark af Struensee 1770 samtidig med afskaffelsen af Hellig 3-Konger.
Kyndelmisse var dagen, da lysene blev velsignet i kirken.
I dag er Kyndelmisse på vej tilbage igen.
Mange kirker holder nu igen gudstjeneste denne dag, eller aftenen før som en lysfest for Kristus,
som sagde "
Jeg er verden lys, den som følger mig skal ikke vandre i mørke."
Især er man ved at genindføre den i større bysogne, ofte som en meditations- eller musikgudstjeneste.

KIRKEN UNDERVISER

Citat fra siden:

Den 2. februar kaldes for Kyndelmisse.

Kyndelmisse kan med sikkerhed spores så langt tilbage som til 500-tallet.
Men da Struensee i 1770 "rationaliserede" danskernes mange, små helligdag (fridage) ved at samle dem til én stor Bededag,
betød det i realiteten,
at Kyndelmisse blev afskaffet som helligdag herhjemme.
I katolske lande fejres Kyndelmisse imidlertid stadig som helligdag.


Nordovst - Jeppe Aakjær - Det er koldt der ude....

 

Kyndelmisse

”Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude…”
Det er ofte meget koldt omkring Kyndelmisse; kort før foråret kan det ske, at ”vinteren strenges”.
Men vi holder modet oppe, for dagene bliver lysere,
og lyset er et løfte om forår og sommer, om liv af døde. Lyset skinner i mørket,
og mørket får ikke bugt med lyset, mørket forstår ikke lysets væsen,
kan ikke gribe lyset uden at gennemlyses og oplyses.
- Naturen afspejler, hvad der også kan ske i et menneskes liv og i de menneskelige fællesskabers liv.

”Kyndelmisse” består ordene for kærte eller lys (candle) gudstjeneste (messe).
Den fejres til minde om, at Jesu 40 dage gammel blev båret op i templet.
Han var Marias førstefødte,
og det var en jødisk skik at bringe et offer i templet 40 dage efter fødslen
som udtryk for, at dette barn var en Guds gave og egentlig tilhørte Gud.
Jesus fødtes ind i en mørk tid – under romernes besættelse; folket længtes efter frihed.
Der var mange sygdomme, slaveri, økonomisk udnyttelse.
Folket var splittet. Men nogen bar på et håb om en ny tid.


Kløvermarkskirken i Holbæk


Citat fra siden:
Kyndelmisse slår sin knude - overmåde hvas og hård"
- ja, snart er vi i kalenderen der, hvor frosten kan binde alt liv i jorden, der hvor man flere og flere steder tænder lys, fejrer
lysgudstjenester,
for at minde os om, midt i mørket og i kulden, at der er mulighed for lys, varme og liv!

Vi begynder det nye år med fest, fyrværkeri og farverige lys, men alt for hurtig handler det om mørke og kulde.



Om Kyndelmisse på Wikipedia